Mod nye højder
I Scalepoint stiler vi mod stjernerne. Vi er ikke bange for at sige højt, at vi vil erobre verden. Vi hjælper vores kunder – 26 forsikringsselskaber i fem europæiske lande – med at hjælpe deres kunder, og vi gør det godt!
Vi søger lige nu en dygtig faglig leder af vores Product Finance team, hvis primære opgave er at levere de økonomiske services som vi tilbyder kunderne på vores ClaimShop-løsning. Teamet er ansvarlig for de opgaver der vedrørende vores Claimshop-produkt, herunder udbetaling af erstatninger, betalinger til vores mange leverandører, bogføring af indbetalinger fra forsikringsselskaber og diverse afstemninger foreksempel mellem Claimshop-systemet og Navision. Vi håndterer månedligt 15.000+ månedlige udbetalinger og bogfører tilsvarende.
I Scalepoint har vi en fantastisk finans afdeling, der, ud over dig og dit team af tre økonomimedarbejdere, består af et regnskabsteam på to, og Head of Finance der varetager personaleledelsen for begge teams. Du vil til daglig drive den operationelle styring og faglige sparring i forhold til vores tre økonomimedarbejdere – du bliver således bindeled mellem Head of Finance og den øvrige del af teamet.
Hvilket talent er du?
Hos Scalepoint er vi en flok engagerede talenter, der elsker vores arbejde. Hvis du kan nikke genkendende til de følgende punkter, er denne stilling måske noget for dig:
- Bogføring – Grundlæggende erfaring med debitor, kreditor og andre bogføringsområder.
- Stakeholder Management – Evnen til at navigere og håndtere forventninger og krav fra nøgleinteressenter internt som eksternt.
- Systemtekniske egenskaber – Generel stærk systemforståelse særligt inden for Excel og Navision samt udpræget lyst til at lære nye og komplekse systemer at kende.
- Optimering & automatisering – Erfaring og interesse i at optimere og dokumentere forretningsgange.
- Teamleder – Lysten til at varetage den operationelle ledelse og faglige sparring af Product Finance teamet.
Vi forestiller os at du kommer fra en økonomiafdeling, hvor du nu er klar til at tage dit næste skridt i din karriere på rejsen mod ledelse. Du vil få ansvaret for kvaliteten af vores leverancer i Product Finance, og have dialog med leverandører og kontaktpersoner hos forsikringsselskaberne samt afdelinger på tværs af Scalepoint. Det er derfor vigtigt, at du mestrer at have flere bolde i luften på én gang og er løsningsorienteret og proaktiv. Hvis du kan balancere detaljerne i regnskabet og samtidig holde fokus på det store billede, er denne rolle et godt match.
Vil du med på rejsen?
Vi tilbyder dig muligheden for at blive en del af en virksomhed med ambitiøse mål og en international dagsorden der fokuserer på innovation, konkurrenceevne og et tillidsfuldt samarbejde med vores kunder.
Er du klar til at tage på denne spændende rejse med os? Send dit CV nu. Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende. Lad os løfte din karriere sammen!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirsten Torp, Head of People & Culture,
kto@scalepoint.com.